Dyrehavevej spærret i aften- og nattetimer

En strækning på Dyrehavevej spærres i aften- og nattetimerne mellem kl. 18-06 fra 6. september til 12. september.

Dyrehavevej skal asfalteres på strækningen fra lyskrydset ved Vindingevej og op til Gl. Vindingevej.

Vejen spærres mens arbejdet foregår fra onsdag 6. september til tirsdag 12. september i tidsrummet kl. 18-06.

Der etableres omkørsel via Gl. Vindingevej - Bøjdenvej - Vindingevej, og der vil være beboerkørsel tilladt.

I dagtimerne og i weekenden vil det være muligt at køre på strækningen som normalt.

Der tages forbehold for vejrlig.