Aunslev Sogn er et af Nyborg Kommunes største sogne. Sognet omfatter landsbyerne Aunslev Nederby, Aunslev Overby, Korkendrup, Skalkendrup, Regstrup, Nordenhuse samt herregården Juelsberg. Sognets relativt store geografiske størrelse skyldes, at Juelsbergs jorder i 1740’erne blev indlemmet i sognet. Aunslev Sogn afgrænses mod øst af Storebælt, mens det til de resterende sider grænser op til nabosognene Bovense, Flødstrup, Ullerslev, Skellerup, Hjulby og Nyborg.
Vest for Aunslev Kirke har arkæologerne afdækket et stort hus fra middelalderen, og der er fundet tydelige tegn på, at der her har ligget en nu forsvunden by. Byen har formodentligt været sognets oprindelige by, hvorfra de andre landsbyer er opstået. Ud fra præsteindberetninger fra 16-1800-tallet ved vi, at Aunslev sogns fortid tidligere var mere synlig i landskabet, end den er i dag. Der er beretninger om mange gravhøje i sognet, men langt de fleste er med tiden pløjet ned eller brugt som vejfyld. I dag er de tilbageværende gravhøje fredede. I 1930’erne fandt man en jernaldergrav nær Skrøbeshave. Her var en ældre kvinde begravet med en romersk bronzespand og andre rige gravgaver.
Aunslev Kirke er kirke for hele Aunslev Sogn. Kirken er indviet til helgenen Sankt Blasius, og den ligger omgivet af sine kampestensdiger vest for Aunslev Nederby. Aunslev kirke betjener hele Aunslev sogn. I den forbindelse virker det atypisk, at kirken er placeret så yderligt i sognet. Men kirken har oprindeligt ligget centralt i forhold til sognets oprindelige bebyggelse og trafik. I 1800-tallet anlagde man den nuværende hovedlandevej et stykke fra kirken. Men indtil da gik hovedfærdselsåren på tværs af Fyn lige forbi Aunslev Kirkes kirkegårdsdige. Oprindeligt lå Aunslev Kirke altså centralt placeret, men med tiden er der sket store ændringer i trafikken og bebyggelsen; den oprindelige by er forsvundet, og derfor ligger Aunslev Kirke nu alene på marken.
Ved Aunslev Kirke ligger Aunslev Hospital. Hospitalet blev opført i 1758 af Jens Hansen Dreyer og Anne Elisabeth Haman; der ejede den nærliggende herregård, det nuværende Juelsberg. Ægteparret oprettede hospitalet som et hjem for godsets ældre, udtjente arbejdere. Indtil Reformationen hørte fattigforsorg under de katolske klostre. Efter klostrenes nedlæggelse blev antallet af fattige, omvandrende tiggere et stigende samfundsproblem. 1700-tallets fokus på fromhed og næstekærlighed førte til, at der mange steder i landet blev opført hospitaler. Her på siden kan du læse om landsbyen Aunslev. På Aunslev Hospital kunne de fattige ældre få et bedre liv i pagt med de kristne værdier. Aunslev Hospital fungerede som forsorgshjem indtil midten af 1900-tallet.
Aunslev nævnes første gang i 1231, og byen er således den ældste nuværende by i sognet. Det oprindelige navn ”Agnslef”, er formentlig sammensat af mandsnavnet ”Aghin” og efterleddet ”lev”, der bruges til at betegne arvegods. Så Aunslev kan oprindeligt have været Aghins arvegods. På matrikelkortene fra starten af 1800-tallet er det tydeligt, at Aunslev består af to separate byer; Aunslev Overby og Aunslev Nederby. Hvornår byerne blev adskilt, ved vi ikke. Men i starten af 1900-tallet opstod en ny bydel langs hovedvejen. Mejeriet, købmandshandlerne, og med tiden også benzinstationen, betjente den voksende trafik på landevejen, og den fremvoksende andelsby kom hurtigt til at forbinde de to tidligere adskilte landsbyer.
