Øksendrup sogn ligger omkranset af nabosognene Svindinge, Frørup, Tårup, Hesselager og Langå. Sognets grænse mod nord udgøres af istidstunneldalen ved Kongshøj Å, mens den vestlige grænse dannes af en lignende tunneldal langs Fiskebæk. Øksendrup sogn var i middelalderen en del af Frørup Sogn, men blev fra 1553 i stedet et annekssogn til Langå. Årsagen til annekteringen har formodentligt været et behov for at understøtte præstens levegrundlag. Kong Christian III satte i 1554 gang i en undersøgelse af præsternes underhold. I den forbindelse meddelte Langå og Øksendrups fælles præst, Hr. Anders, at han "Thacker gud och kongelige maiestat och nogis then stund han maa nyde dy ij sogner tiill samen". Præsten var tilfreds, når blot han havde indtjeningen fra begge sogne.
Øksendrup Sogn har været hjemsted for hele to adelige hovedgårde. Den ene, Tange eller Tangegård, kendes tilbage fra 1351, mens endnu en hovedgård, Øksendrupgård, beliggende i selve Øksendrup by, omtales fra 1498. På den tid var Øksendrupgård beboet af væbner og herredsfoged for Gudme Herred Markvard Hansen Hundemark. Øksendrupgård omtales af biskop Jacob Madsen i 1589, men vi ved desværre ikke, hvornår den blev nedlagt. Der er registreret 13 gravhøje i Øksendrup Sogn, heraf er én fredet. Gravhøjene har tydeligvis pirret landsbyboeres fantasi. I 1623 beskrev Øksendrups præst, hvorledes hans ældste sognemænd havde fortalt ham, at der i sognet fandtes en stenbunke kaldet Bispegrav. Her skulle en biskop efter sigende være blevet slået ihjel og begravet, mens en anden af sognets gravhøje, Tyrre Morthenshøy, skulle være sidste hvilested for en kæmpe ved navn Martin.
I Øksendrup kirke findes der et spændende levn fra tiden før reformationen. På alterets bagside er der indmuret et gammelt relikvie. Relikviet er en blyindkapslet fodrodsknogle fra et menneske. Det er et levn fra tiden før reformationen, hvor danskerne, som alle andre katolikker, tillagde helgenrelikvier stor betydning. En lille knogle fra et helligt menneske blev tillagt stor værdi og kraft, og relikvier var yndede mål for pilgrimsrejsende fra nær og fjern. Tidligere har der været relikvier i mange danske kirker, men det er de færreste steder, hvor de, som i Øksendrup, stadig er at finde i kirken. De fleste andre steder blev sådanne rester af katolicismen fjernet i forbindelse med reformationen. Men relikviet i Øksendrup ligger stadig gemt, som et levn fra en tid, hvor troen havde et andet udtryk end den har i dag.
I 1327 skiftede fire damme på Langå mark ejer. En af disse damme var Okstorpdam. Den forreste del af navnet hentyder til den nærliggende by Øksendrup, så der er derved tale om dammen ved Øksendrup. Omtalen af Okstorpdam er den første kendte omtale af byen Øksendrup. Bynavnet består af forleddet "Oks", "Oxi" eller "Øxi", der betyder "okse" og bynavnendelsen -torp. Øksendrup by er placeret inderst i sognet. Byen er opstået i 1000-tallet, hvor angreb på kysten var en trussel, og man valgte derfor at placere byen et stykke fra kysten. I starten af 1600-tallet bestod Øksendrup af tredive gårde og et par mindre huse. Gårdene var ejet af forskellige herremænd, såvel som kongen. I 1660’erne var ejerskabet fordelt mellem Glorup og Juulskov, men i starten af 1800-tallet var alle sognets gårde og jorder samlet under Glorup.
Damplokomotivet blev opfundet i 1804, men der gik et par årtier før det blev taget i brug. Den første fynske jernbane, fra Nyborg til Middelfart, kom til i 1865. I 1894 blev Svendborg-Nyborg-banen medtaget i jernbaneloven, staten gav bidrag til anlæggelsen og allerede i slutningen af året gik arbejdet i gang. Juni 1897 stod den færdige jernbane fra Svendborg til Nyborg klar til drift. En af banens store mellemstationer blev anlagt i Øksendrup. Efter anlæggelsen af jernbanen begyndte Øksendrups udvikling for alvor at tage fart. Byen voksede og udviklede sig som stationsby. Byen fik kommunekontor og vandværk i 1930’erne, stadion med friluftsscene i 40’erne og i 50’erne sit første andelskølehus. I 1964 standsede det sidste tog på Øksendrup station. Biler, busser og lastbiler havde udkonkurreret lokaltogene, og man valgte derfor at lukke banen.
I den nordlige del af Øksendrup sogn ligger et stykke dansk industrihistorie. Kongshøj Hammerværk blev opført i 1853. Vandet fra Kongshøj Å blev stemmet op, hvilket skabte et fald på mere end 6 meter. Vandets kraft blev derefter brugt til at drive blandt andet smede-, save- og file-værksteder. Hammerværket forarbejdede træ og jern til færdige produkter i form af leer, spader og andre håndredskaber til landbruget. Hammerværket fik en tumultarisk tilværelse. I 1895 brød mølledæmningen sammen. Det blev enden på redskabsproduktionen. Efter ulykken blev melproduktion værkets hovederhverv, og fra 1912 fik Kongshøj Hammerværk eget bageri. Med tiden skiftede værket navn til Kongshøj Mølle. I løbet af 1900-tallet begyndte man at anvende Kongshøj Mølle til strømproduktion, og der blev etableret maskinstation i det gamle hammerværks bygninger.
Ideen til Kongshøj Hammerværk kom fra en jysk købmand. Th. I. Ahlmann fik af greven på Glorup lov til at opføre et hammerværk, en mølledam og en vej ned til værket. I 1853 stod værkets første bygning færdig og i 1870’erne beskæftigede værket 30 fastansatte arbejdere. Ahlmanns drøm var blevet virkelighed, men hammerværkets beliggenhed var en stor udfordring. Store mængder af træ og jern skulle på tunglæssede vogne, transporteres gennem et meget kuperet terræn. I 1895 blev værket ramt af et dæmningsbrud, og i 1909 måtte bestyreren af værket give op, og hammerværket blev sat på tvangsauktion. Tvangsauktionen blev slutningen på Ahlmanns erhvervseventyr, men Kongshøj Mølle og Hammerværk ligger stadig som en påmindelse om, at industrihistorien ikke kun fandt sted i de store byer, men også på landet.
Da Øksendrup blev udskiftet i 1804, fik nogle bønder jord længere fra landsbyen end andre. Da Glorup omkring 1880 begyndte at give gårdmændene mulighed for at købe deres gårde og derved få foden under eget bord, benyttede flere af bønderne sig af tilbuddet. Det gjaldt blandt andet en af de bønder, der havde jord nær Hammerværket. Der var opstået et behov for boliger nær hammerværket, og gårdejeren begyndte derfor at udstykke sin jord til mindre jordlodder. Lodderne blev bebygget med huse, og allerede i 1901 var 20 af dem beboet. Den nye bebyggelse fik efter sigende hurtigt navnet "Mikkelby”. Navnet kom sig af den gårdmand, som udstykkede lodderne. Med tiden udviklede navnet sig til vore dages Miklenborg.
Over døren til Øksendrup Kro ses ordene ”Kgl. Priv. 1847”. Overleveringen fortæller, at den daværende kronprins Frederik, senere Frederik 7, i 1847 spiste på Øksendrup Kro. Kronprinsen blev efter sigende så begejstret for betjeningen, at han efterfølgende udbrød: "Denne kro skal nu være kongelig privilegeret kro”. Kongeligt privilegerede kroer opstod i middelalderen. Kongemagten ønskede at sikre rejsendes mulighed for overnatning og beværtning, så man gav statsautorisation til kroforpagtere fordelt ud over landet. Privilegiet var knyttet til den mand der ejede kroen, og de gik ikke i arv, så når kroen skiftede hænder, måtte den nye bestyrer igen ansøge om at blive kongeligt privilegeret. Rigsarkivet har tilladt 47 kroer med tidligere privilegerede ejere at anvende den lukkede kongekrone. Én af disse er Øksendrup Kro.
Placeringen af Øksendrup forsamlingshus kan ved første øjekast forekomme lidt overraskende - ikke i selve Øksendrup by, men på Øksendrupvej noget øst for. Oprindeligt var forsamlingshuset da også tiltænkt en anden placering. Greven på Glorup havde foræret sognet en grund i Øksendrup til formålet. Men for beboerne på Øksendrup Mark var det ikke en tilfredsstillende løsning, og de ønskede i stedet forsamlingshuset placeret i Miklenborg. Resultatet blev, at grevens grund blev solgt og beløbet anvendt til finansiering af bygningen. Placeringen blev et smukt kompromis, idet man enedes om at bygge forsamlingshuset midt imellem de to foreslåede placeringer - på en grund, som nabogården donerede til formålet. Øksendrup Forsamlingshus er bygget i 1903.
